Toke Trylle Palnesen Hvide

• Preferred Name: Toke Trylle Palnesen Hvide^{[1] [2] [3] [4] [5] [6]}
  
• Gender: M
  
• FSID: GJ33-D2Q
  
• Birth: ABT 975 in England
  
• Death: Y
  
• Notes:

  === Life Sketch ===
  https://da.wikipedia.org/wiki/Toke_Trylle
  
  Toke Trylle was a Zealand nobleman who lived in the 11th century (and possibly the end of the 10th century). His father's name is given as Slag or Slau, but otherwise nothing is known for sure about his ancestors. He is the oldest certain ancestor of a famous noble family, later known as the Hvideslägten, and he was the first man in his family to be baptized.[1]
  
  Theories advanced in modern times that Toke Trylle could be the son of the Danish chieftain Pallig, ealdorman in Devonshire, or perhaps even one and the same person as Palnatoke are chronologically so challenging (besides they have no hold in a single source), that in practice they must be considered impossible to fit into the known historiography.
  
  =================
  
  Toke Trylle var en sjællandsk stormand, der levede i det 11. århundrede (samt muligvis slutningen af det 10. århundrede). Hans fars navn angives som Slag eller Slau, men ellers vides intet sikkert om hans forfædre. Han er den ældste sikre stamfar til en navnkundig stormandsslægt, i eftertiden kendt som Hvideslægten, og han var den første mand i sin familie, der lod sig døbe.[1]
  
  Teorier fremført i moderne tider gående ud på, at Toke Trylle kunne være søn af den danske høvding Pallig, ealdorman i Devonshire, eller måske ligefrem én og samme person som Palnatoke er kronologisk set så udfordrende (foruden at de ikke har nogen hold i en eneste kilde), at de i praksis må anses for umulige at indpasse i den kendte historieskrivning.
  
  Kendte børn:
  
  Skjalm Hvide
  Aute "der tilhørte en af de fornemste slægter"[2]
  Se også
  Slægten Hvide
  Slægten Hvides ejendomme
  Referencer
  Gavebogen: Liber donatorium monasterii sorensis - oversat af Svend Ranvig i: Sorøkrøniken, bind 2; Absalon og hans slægtninges genealogi, København, 1986 (s. 49)
  Saxo Grammticus: Saxos Danmarkshistorie Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine, 12. bog, kapitel 4, afsnit 1 (Webside ikke længere tilgængelig) (her i Peter Zeebergs oversættelse)
  Litteratur
  Marianne Johansen og Helle Halding: Thi de var af stor slægt, om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder, Skippershoved Forlag, 2001
  
  story from website - http://www.jlu.dk/tina_lund/12263.htm
  http://www.jlu.dk/tina_lund/12263.htm
  
  Toke Trylle (or Toke Trylle Palneson Hvide) was born in 975 in England. His name is found on a runestone found in London. It is also known about Toke Trylle that
  
  === Thank Tommy Rolf Nielsen Martens for the slipshod merging skills! ===
  Everyone is welcome to unwind his mess...
  -- Andrew.Johnson
  --------------
  I agree: Please take care when merging!
  Several people have been merging incorrect names, changing names and deleting birth years and places when doing this. PLEASE don't do that and be careful.
  -- atom88
  
  === DO NOT delete birth year, place, wikipedia article link and other vital info if merging. ===
  Please take care when merging!
  Several people have been merging incorrect names, changing names and deleting birth years and places when doing this. PLEASE don't do that and be careful.
  -- atom88

• m. ABT 1030

1. Skjalm Hvide, b. BEF 1045 in Denmark     d. ABT 1113 in Fjenneslev, Knardrup, Sjælland, Danmark

1. Title: da.Wikipedia Palnatoke
   Publication: Name: https://da.wikipedia.org/wiki/Palnatoke;
   Note: Palnatoke var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga. I henhold til sidstnævnte var Palnatoke den, der grundlagde Jomsborg og skabte stedets lovværk. Ifølge Jomsvikingernes saga var han søn af Palner Tokesen og dennes hustru Ingeborg, en datter af Ottar Jarl. Muligvis er Palnatoke en historisk person, som har fået tilføjet en række vandresagn. Palnatoke var vistnok et kælenavn for Toke Pallesen (staves også Toke Palnesen), en anden mulighed er "Den Polske Toke"[kilde mangler]. Navnet er i hvert fald ikke et normalt nordisk navn. Harald Blåtands banemand ? Ifølge en sen overlevering var han Harald Blåtands banemand og skal have såret ham dødeligt med et pileskud i bagdelen. Kong Harald stod bøjet, så pilen kom ud af munden på ham. Jomsvikingernes saga fortæller, at Palnatoke opfostrede Harald Blåtands søn Svend Tveskæg. Idet Palnatoke skal have været en ivrig tilhænger af den gamle norrøne tro, modsatte han sig stærkt indføringen af kristendommen. Harald Blåtand tillod tyske missionærer fra ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen at missionere i Danmark, og kongen selv lod sig døbe en gang mellem 960 og 965. Palnatoke kan have været mægtig nok til at trodse kong Harald og nægte at lade sig døbe. En anden grund skal være, at Palnatoke var dattersøn af den svenske jarl i Gøtaland, Ottar, som blev dræbt, da Harald Blåtand indtog Gøtaland. Af den grund skal Palnatoke have støttet sin fostersøn Svend i hans oprør mod sin far, kongen. Snorre Sturlasson fortæller i Heimskringla: [1] "Svend, søn af kong Harald, som senere blev kaldt Tveskæg, stillede sin far kong Harald krav om et rige; men det gik da som tidligere, at kong Harald ville ikke dele Danevældet i to og ville ikke give ham noget rige. Da skaffede Svend hærskibe og sagde, at han ville i viking. Men da hele hans flåde var kommet, og dertil Palnatoke af jomsvikingerne for at hjælpe ham, sejlede Svend til Sjælland og ind i Isefjorden. Der lå kong Harald, hans far, med sine skibe, han skulle ud i leding. Svend lagde til strid med ham, det kom til et stort slag; folk gik over til kong Harald, så Svend kom til at kæmpe mod overmagt, og så flygtede han. Kong Harald fik sår der og døde af dem. Derefter blev Svend taget til konge over Danmark." Saxo fortæller, at Palnatoke blev tvunget af Harald Blåtand til at skyde et æble af hovedet på sin søn (en historie, der også optræder i Wilhelm Tell-sagnet omkring 450 år senere) og stå på ski ned ad Kullen i Skåne. Den islandske historiker Thormod Torfæus indsamlede materiale om Heming den Unge, mesterskiløberen fra Torgar [2] i Nordnorge på 1000-tallet, [3] der på samme vis blev sagt at være tvunget af kong Harald Hårderåde til at skyde en valnød af hovedet på sin bror. [4] Referencer 1. Sturlasson, Snorre: Snorres kongesagaer, side 147. Gyldendal 1979. 2. Heming Unge: Utdrag - www.temahefterhelgeland.com (Webside ikke længere tilgængelig) 3. Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/511 - Wikikilden 4. Heming og Harald kongen Denne side blev senest ændret den 10. januar 2022 kl. 16:12.
   
2. Title: en.Wikipedia Palnatoke
   Publication: Name: https://en.wikipedia.org/wiki/Palnatoke ;
   Note: Palnatoke or Palnatoki, sometimes written Palna-Toki or Palna Toki (Old Norse: Pálnatóki or Pálna-Tóki ['p??ln??to?ke]), was a legendary Danish hero and chieftain of the island of Fyn. According to the Jómsvíkinga saga, Palnatoki founded the brotherhood of Jomsvikings and established its laws.[1] According to the Jómsvíkinga saga, he was the son of Palner Tokesen and his wife Ingeborg who was the daughter of the Geatish earl Ottar Jarl.[2] Palnatoke raised king Harald Bluetooth's son Sweyn Forkbeard and was a staunch supporter of the old pagan faith. Harald Bluetooth had allowed Christian missionaries from the Archbishop of Hamburg-Bremen missionary in Denmark and the king himself was baptized once between 960 and 965. Palnatoke convinced Sweyn to wage war on his father. In the mid-980s, Sweyn revolted against his father and seized the throne. Harald was driven into exile and died shortly afterwards. According to some accounts, Palnatoki himself slew Harald.[3] In addition to religious motives, he may have been taking revenge for the death of his grandfather, Jarl Ottar, who was killed when Harald invaded Götaland. Saxo Grammaticus relates how Palnatoke (Toko) was forced by King Harald to use a single arrow to shoot an apple from his own son's head as the boy ran downhill. The legendary motif of the great archer forced to shoot an apple from his son's head appears among other Germanic nations, as the story of Egil in the Þiðrekssaga, William of Cloudesley in an English ballad, Hemming Wolf in Holstein, Puncher in an Upper Rhenish legend in Malleus Maleficarum, and most famously William Tell in Switzerland.[4] The name has been interpreted in two different ways. The first is as an alternate Old Norse patronymic meaning "Palni's (or Palnir's) (son) Tóki".[5] The other is as a nickname meaning "Shaft-Toki" or "Toki the Archer".[6][7] Adaptations Palnatoki was the subject of works by two influential Danish authors of the early nineteenth century. Adam Gottlob Oehlenschläger wrote a tragedy called Palnatoke in 1809. N. F. S. Grundtvig wrote a tale called Palnatoke in 1804 and in 1809-11 a two-volume work of poetic drama, Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord ("Episode of the Downfall of the Fighting Life in the North"), which deals with Palnatoki and Sigurð and was intended as part of a massive poetic work projected to consist of dramatised historic episodes and retellings of sagas spanning a thousand years from the coming of Odin and "Asatru" to Scandinavia through the legends of the Völsungs and Nibelungs until the fall of the Jomsborg with Palnetoki's death, and the victory of Christianity.[8] Notes 1. Influentially P.A. Munch, Samlede Afhandlinger, Christiania: Storm, 1876. See for example Laurence Marcellus Larson, Canute the Great: 995 (circ.)-1035 and the rise of Danish Imperialism During the Viking Age, New York: Putnam, 1912, p. 155: "the castle probably existed before Toki became prominent in the garrison, if he ever was a member". Gwyn Jones, A History of the Vikings, Oxford University Press, 1973, p. 127, doubts Jomsborg was ever more than "a market-place with its Danish garrison" "imposed" on the Wends by Harald Bluetooth. 2. "Jomsvikingarnas Saga". Heimskringla.no. Retrieved January 20, 2016. 3. Saxo Grammaticus' Gesta Danorum and Jómsvíkinga saga; see Samuel H. Cross, "Scandinavian-Polish Relations in the Late Tenth Century" in Studies in Honor of Hermann Collitz ...: Presented by a Group of his Pupils and Friends on the Occasion of his Seventy-Fifth Birthday, February 4, 1930, 1930, repr. Freeport, NY: Books for Libraries, 1969, pp. 114-40, p. 122, note 25. 4. For a full discussion, see Jacob Grimm, Teutonic Mythology, 4th ed. tr. James Steven Stallybrass, vol. 1, London: Bell, 1882, pp. 380-83. Also John Fiske, Myths and Myth-Makers: Old Tales and Superstitions Interpreted by Comparative Mythology, Boston: Houghton Mifflin, 1900, repr. BiblioLife, 2009, ISBN 1-110-87842-7, pp. 3-6. George Webbe Dasent, Popular Tales from the Norse, 3rd ed. Edinburgh: Douglas, 1888, repr. BiblioBazaar 2005, ISBN 978-1-113-45357-0, note 5, pp. 403-04 has translations of the passages in Saxo Grammaticus' Gesta Danorum Book X, Þiðrekssaga (which he calls Wilkina Saga and Grimm calls Vilkinasaga), and Malleus Maleficarum. 5. Max Keil, Altisländische Namenwahl, Leipzig: Mayer & Müller, 1931, p. 127 (German) and a writer in Acta Philologica Scandinavica, Volume 5 (1969), p. 146 (Danish) both cite as a parallel Mána-Ljótr, "Ljótr, Máni's son", in Sturlunga saga. 6. "Kenningarnafn (Bezeichnungsname)", Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Künste in Alphabetischer Folge, ed. J.S. Ersch and J.S. Gruber, Leipzig, Brockhaus, 1838, p. 191 (German); Toki the Archer (?)", An Icelandic-English Dictionary, Richard Cleasby, revised, enlarged and completed by Gudbrand Vigfusson, Oxford: Clarendon, 1874, p. 475 under "Pálnir". 7. However, A.G. Moffatt, "Palnatoki in Wales", Saga-Book of the Viking Club 3 (1902), 163-73, p. 167 takes "Tuke, or Toke" to be "the family name". 8. N.F.S. Grundtvig, Forfatterskabet Archived 2011-07-16 at the Wayback Machine, Arkiv for Dansk Litteratur: et kolossalt digterværk, som . . . skulle bestå af dramatiserede historiske optrin og sagabearbejdelser og i stof og handling række fra guden Odins og dermed asatroens ankomst til Norden over Vølsunge- eller Nibelungensagnene til Jomsborgs undergang ved vikingehøvdingen Palnatokes død og kristendommens sejr. . . . altså godt 1000 år. Accessed January 7, 2010. References; Jómsvíkíngasaga ok Knytlínga 1828 edition. Saxo Grammaticus' Gesta Danorum, Book X chapter 7, online at Royal Danish Library. This page was last edited on 10 August 2021, at 09:52 (UTC).
   
3. Title: Wikipedia article (da): Toke_Trylle
   Publication: Name: https://da.wikipedia.org/wiki/Toke_Trylle ;
   Note: Toke Trylle var en sjællandsk stormand, der levede i det 11. århundrede (samt muligvis slutningen af det 10. århundrede). Hans fars navn angives som Slag eller Slau, men ellers vides intet sikkert om hans forfædre. Han er den ældste sikre stamfar til en navnkundig stormandsslægt, i eftertiden kendt som Hvideslægten, og han var den første mand i sin familie, der lod sig døbe.[1] Teorier fremført i moderne tider gående ud på, at Toke Trylle kunne være søn af den danske høvding Pallig, ealdorman i Devonshire, eller måske ligefrem én og samme person som Palnatoke er kronologisk set så udfordrende (foruden at de ikke har nogen hold i en eneste kilde), at de i praksis må anses for umulige at indpasse i den kendte historieskrivning. Kendte børn: Skjalm Hvide Aute "der tilhørte en af de fornemste slægter"[2] Se også: Slægten Hvide Slægten Hvides ejendomme Referencer 1. Gavebogen: Liber donatorium monasterii sorensis - oversat af Svend Ranvig i: Sorøkrøniken, bind 2; Absalon og hans slægtninges genealogi, København, 1986 (s. 49) 2. Saxo Grammticus: Saxos Danmarkshistorie Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine, 12. bog, kapitel 4, afsnit 1 (her i Peter Zeebergs oversættelse) Litteratur: Marianne Johansen og Helle Halding: Thi de var af stor slægt, om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder, Skippershoved Forlag, 2001 Denne side blev senest ændret den 25. april 2021 kl. 20:13
   
4. Title: sv.Wikipedia Palnatoke
   Publication: Name: https://sv.wikipedia.org/wiki/Palnatoke;
   Note: Palnetoke, eller på skånska, Palnatoke, var en jomsviking och dansk hövding från Fyn som levde i slutet av 900-talet. Jomsvikingasagan är den äldre handskrift som mest berättar om Palnetoke. Sagan, som den föreligger i dag, är dock nedskriven i slutet av 1200-talet, trehundra år efter Palnetokes levnad, varför den utgör en tveksam källa, i synnerhet i sina detaljbeskrivningar. Enligt denna saga var Palnetokes farfar Toke, en storman på Fyn. Med Torver, sin hustru, hade han två barn, Åke och Palner, samt en frilloson Fjölner och en fosterson Sigurd. Kung Harald Blåtand låter sina män döda Åke då denne försöker gifta sig med Ingeborg, Ottar jarls dotter i ”Götaland”. Palner gifter sig då med Ingeborg och de får en son, Palnetoke. Namnet bör kunna härledas ur de två orden Palners Toke och Toke Palnersson. Palnetoke blev en stor krigare och han gifte sig med en dotter till Stevner, jarl över Bretland (Wales). Enligt sagan tar han hand om kvinnan Äsa som fött kung Harald Blåtand ett frillobarn, Sven (senare kung Sven Tveskägg). Som fosterfar till en ”oäkta” kungason hamnar Palnetoke i onåd hos Harald. När Sven blivit vuxen utbryter inbördeskrig i Danmark. Palnetoke dödar Harald Blåtand i ett bakhåll. Hans fosterson Sven Tveskägg blir emellertid vred över illdådet. Palnetoke drar då ut på krigståg och kommer med fyrtio skepp till venderna i södra Östersjön. Här anlägger han sjöborgen Jomsborg. Efter ett antal år dör Palnetoke i Jomsborg. Några mindre berättelser om Palnetoke finns också nedtecknade i slutet av 1100-talet hos historieskrivaren Saxo Grammaticus. I en av dessa berättas att Palnetoke en gång av kung Harald tvingades att skjuta en pil i ett äpple som placerats på Palnetokes sons huvud. Berättelsen är en vandringssaga men är intressant, inte minst då den är världens äldsta nedtecknade version av den senare så populära Wilhelm Tell-legenden. Även av ovan nämnde Saxo Grammaticus nämns en lustig episod: Kung Harald som lär ha varit en god skidlöpare blev en gång utmanad i denna "sport" av sin ovän Palnatoke vid en sammankomst på Kullaberg i Skåne varvid Harald krävde att Palnatoke skulle åka nerför ett av de brantaste stupen vilket egentligen skulle innebära döden. Avsikten kom dock på skam då Palnatoke överlevde. Detta lär vara den äldsta refererade skidtävlingen i historien. Än idag kallas platsen Palnatokes skränt. Palnatoke är idag främst känd i den version Adam Oehlenschläger gav honom i sitt sorgespel Palnatoke.[1] Referenser Noter 1. Carlquist, Gunnar, red (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 20. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. sid. 1219 Tryckta källor Jomsvikingernes Saga. Översättning, inledning och noter av Helle Degnbol och Helle Jensen. Köpenhamn 1978. Röster i Skåne. En antologi av Daniel Hjorth. En bok för alla. 1996. Skånes historia fram till Roskildefreden. Folke Hellberg. Bokförlaget Scania-Malmö Saxo Grammaticus, död i början av 1200-talet, dansk historiker, författare m.m. Sidan redigerades senast den 18 maj 2020 kl. 21.05.
   
5. Title: Medievaldanishfamilies palne slau tokesen (and Toke Trylle Palnesen)
   Publication: Name: https://medievaldanishfamilies.blogspot.com/2008/10/palne-slau-tokesen-990-995-ab.html;
   Note: Palne Slau Tokesen was said to be a true viking; he was at the same age as his cousin, Knut, and it's likely that they might have grown up together by their mothers in the royal family for some years, while their fathers were on expeditions to England. Palne was married to Ingeborg Ottarsdatter before 1009; she was a daughter of the Earl Ottar of Gotland.Palne's extra name 'Slag Hvide' indicates that the Hvide-name might have been used earlier in the family. In England lived a Scandinavian , Thurkil the White in the early 11th century, mentioned in the Anglo-Saxon Chronicle; he was married to Leofflæd, and his nephew was Thored the Staller, owner of land in Kent, also a Scandinavian, maybe Danish. The name Hwitæ/Hwita is sometimes mentioned in A/S Chronicle in the ninth and tenth century, but of course it need not be of Danish connection. What we today call the Hvide-family include Toke Trylle Palnesen's son Skjalm Tokesen Hvide's many descendants on both the male and female line for more than 200 years. In nobility genealogy you generally only count the male line, and a family becomes extinct, when the last male dies without male heirs. But it is different as to the Hvide-family. Regarded genealogically the women in this family are equal and enjoy the same status as the men, and this point of view is closer to the family conception of the Middle Ages than today's narrow male dominated genealogy of the nobility. There is a short span of years between the generations from Toke Gormsen and up to Toke Trylle Palnesen's son Skjalm Tokesen Hvide, but they fit well enough. People got married and had children at an early age, young men got married at the age of 19-20 and sometimes earlier, and the girls often in their early teens. Palne and Ingeborg's son was: Toke Trylle Palnesen, * ab. 1010, + ?, married to Cæcilia? Note: Palne's brother Åge Tokesen was married to Thorgunna Vesetesdatter, a daughter of Vesete, chief of Bornholm. Åge was born before 997 and killed in a battle against the Wends on Lolland-Falster (year?). Their son Vagn Åkesen married Ingeborg Thorkelsdatter, a daughter of Thorkel in Leira. It was said that Vagn killed Ingeborg's father in the Battle of Hjørungavaag in 986. Thorgunna and Vagn's daughter Thorgunna married the mighty Danish earl Thrugot Ulfsson Fagerskinna of the powerful Thrugot/Thrund-family, and their daughter Bodil Thrugotsdatter became queen of Denmark when she married Erik 1. Svendsson Ejegod.
   
6. Title: Toke Trylle Palnesen v/tina_lund
   Publication: Name: http://www.jlu.dk/tina_lund/12263.htm;
   Note: Toke Trylle (eller Toke Trylle Palneson Hvide) blev født år 975 i England. Hans navn findes på en runesten, som er fundet i London. Det vides desuden om Toke Trylle, at han blevfar til den senere så mægtige høvding, Skjalm Hvide . Han konverterede til kristendommen som voksen og blev døbt engang i det 11. århundrede. Palnatoke var en sagnhelt fra Fyn , der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingesaga. Muligvis er han en historisk person, som har fået tilføjet en række vandresagn. Palnatoke var vistnok et kælenavn for Toke Pallesen (staves også Toke Palnesen), en anden mulighed er "Den Polske Toke" eller "den polske tolk". Navnet er i hvert fald ikke etnormalt nordisk navn. Ifølge en sen overlevering var han Harald Blåtands banemand og skulle have såret ham dødeligt med et pileskud i bagdelen. Ifølge Saxo og sagaen havde Palnatoke flere grunde til dette. Blandt andet havde kongen nogle år tidligere taget Palnatoke i at prale om sine evner med bue og havde tvunget ham til at skyde et æble afsin søns hoved (en historie der blev lånt i Wilhelm Tell omkring 450 år senere). Han havde også tvunget ham til at løbe ned ad bjerget Kullen. Denne historie er nok lånt fra en ældre svensk historie. Palnatoke stiftede krigersamfundet af >>Jomsvikinger<< i Jomsborg på den nordtyske kyst (andre kilder tilskriver Harald Blåtand grundlæggelsen af borgen). Jomsvikingerne Harald Blåtands elitehær (hird) til hvem han byggede borgen Jomsborg Jomsborg lå på en ø der nu hedder Wollin, men før hed Jom. Wolin ligger i udmundingen af floden Oder i Østersøen, øst for byen Swinoujscie (Swinemünde). Den er på 248 km², og har fra 1945 tilhørt Polen. Venderne erobrede den under kong Knud den Store, men i 1170erne blev den ødelagt den af kong Valdemar den Store. Mændene på Jomsborg kaldtes for jomsvikinger. Jomsvikingerne var frygtede elitekrigere, og deres mandstugt (disciplin) var meget hård. På borgen måtte der kun være mænd. Kvinder havde ingen adgang. Jomsvikingernes berømteste kamp er nederlaget i Hjørungavåg i året 986. I striden mellem Harald Blåtand og dennes søn Svend Tveskæg, støttede jomsvikingerne kong Harald, og efter hans død (hvor han skulle være blevet dræbt af Palnatoke), kidnappede de kong Svend. I Jomsvikinga-saga skrevet ca. år 1200 kan man læse om jomsvikingerne, men mange af sagaernes fortællinger er mere eventyr end historiske kendsgerninger. Borgen menes at være anlagt af Harald Blåtand til hans hird, men også Toke Palnesøn, kaldet Palnatoke, siges at have grundlagt den. Denne hjemmeside blev lavet 26 Nov. 2022 med Legacy 9.0 fra MyHeritage